23948sdkhjf

Søstrene Grene går ind i nye lande

Søstrene Grene går ind i Italien og Polen – og melder om rekordresultat på top- og bundlinje i kommende regnskab

Søstrene Grene løfter nu sløret for de næste skridt i kædens vækstplaner. 

I 2026 åbner den aarhusianske detailkæde butikker i både Italien og Polen som led i ambitionen om at nå 500 butikker på verdensplan i 2027.

Det skriver Søstrene Grene i en pressemeddelelse.

– Italien er et af de største retailmarkeder i Europa, udtaler koncernchef og medejer Mikkel Grene i en pressemeddelelse og påpeget, at det italienske marked har mange ligheder med markederne i Storbritannien og Tyskland. 

- Polen er til gengæld et helt nyt felt for os, siger han. 

Sammen med de nye fysiske butikker åbner kæden webshops i både Italien og Polen – og udvider samtidig onlinesalget til Finland og Spanien. I sidstnævnte land har Søstrene Grene tidligere haft fysiske butikker uden succes, men ser nu mulighed for et comeback gennem onlinekanalen og sine 130.000 spanske følgere på sociale medier.

Samtidig oplyser koncernen, at det netop afsluttede regnskabsår tegner til at blive det bedste nogensinde – på både top- og bundlinje.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109